Leder til skolefritidsordning søges pr. 1. december 2022

Nuuk Internationale Friskole er en attraktiv arbejdsplads med dygtige og dedikerede ledere og medarbejdere, en engageret forældregruppe og ikke mindst masser af skønne og forskellige børn. Vi har ansvaret for cirka 200 elevers skolegang, herunder deres gang i skolefritidsordningen.

Og her kommer du ind i billedet, hvis du vil være personaleleder og pædagogisk leder.

Vi søger en daglig leder til vores fritidsordning NUAN, der huser størstedelen af skolens 0.-4. klasseelever (ca. 80 børn) og 5-6 medarbejdere. Du brænder for ledelse, og du ønsker at arbejde for en fritidsordning, der tænker på tværs af skole og fritidsordning, når det handler om dannelse, faglig og pædagogisk udvikling, leg, læring og trivsel.

Du vil indgå som én af et samlet ledelsesteam på seks, da skole og fritidsordning arbejder tæt sammen om den pædagogiske opgave.

Vi har dannelse, ambition, fællesskab og trivsel på dagsorden som fælles værdier, da vi ønsker at skabe hele unge mennesker med de sociale og personlige kompetencer i orden. ’Everybody Matters’ er skolens motto - det betyder god trivsel og er et stærkt grundlag for læring.   

Forventninger til dig:
Du har en pædagogisk uddannelse og noget ledelseserfaring
Du er anerkendende, nærværende og inspirerende
Du er tydelig og synlig og kan træffe kvalificerede beslutninger
Du giver relevant faglig sparring og brænder for personaleudvikling 
Du sætter pædagogisk retning og omsætter teori og idé til virkelighed
Du kan kommunikere klart og tydeligt på skrift og i tale
Du vægter det gode og konstruktive forældresamarbejde
Du kan formulere individuelle handleplaner for sårbare elever

Opgaver:
Du skal varetage personaleledelse og pædagogisk udvikling
Du skal lave vagtplaner, vikardækning og vægte det gode lærer-pædagogsamarbejde  
Du skal med resten af ledelsen være med til at udstikke den pædagogiske retning
Du skal med resten af ledelsen være med til at styrke samarbejdet mellem skole og NUAN
Du skal være med til at tegne vores ansigt udadtil: de gode fortællinger

Stilling: Leder i NUAN.  Antal timer: 40 timer ugentligt.

NUAN har adresse på Narsaviaq 24 i Nuussuaq. Øvrig viden om skole og NUAN finder du på skolens hjemmeside, www.nif.gl

Ansøgningen vedlagt relevante udtalelser, eksamenspapir og cv, kan fremsendes til Nuuk Internationale Friskole, Box 1226, 3900 Nuuk eller pr. e-mail til nif@nif.gl.

Ansøgningsfrist 28. oktober 2022 kl. 12.00 med løbende samtaler. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til skoleleder Helle Borg på 382501 eller souschef Nicolaj Raarup-Hellesen på 382502.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok