Vision

NIF – en grønlandsk international friskole, der er åben for verden, og som åbner verden for sine elever;

  • et fyrtårn – for ambitiøse læringsmiljøer og den gode skolekultur 
  • en friskole – der medvirker til at udvikle livsduelige mennesker med værdifulde liv
  • et rummeligt udviklende fællesskab – med fokus på dannelse, kultur og lokal indsigt
  • en mangfoldig skole – med plads til elever og lærere med forskellige baggrunde, kulturer og sprog

Mission

På Nuuk Internationale Friskole ser, hører og forstår vi mennesker. Derfor er ”Everybody matters” skolens motto.

Vi uddanner ’det hele menneske’ til at klare sig i det samfund, de skal ud i. Vi tilbyder undervisning, der danner grobund for fagligt og socialt stærke unge, der har appetit på deres videre uddannelse – for unge dimittender fra NIF uddanner sig.

Den mangfoldige ramme vi arbejder i, og den lille skole vi er på, giver os mulighed for at være nærværende, kreative og rummelige. Konflikter vokser man af, og samarbejde er stedet hvor mennesker mødes og er aktivt bidragende til at nå et fælles mål.

På Nuuk Internationale Friskole har vi høje forventninger til hinanden og véd, at i et trygt rum er alle meninger valide.

Nuuk Internationale Friskole er et godt sted at være for børn og voksne, og arbejdsmiljøet for alle sættes i højsædet.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok