Erhvervspraktik 

Erhvervspraktikken afvikles på 9. klassetrin, hvor formålet er: 

at prøve nogle arbejdsfunktioner

at opleve dagligdagen på en arbejdsplads

at øge interessen for og forståelse af det omgivende samfund

at sætte erfaringer fra erhvervspraktikken i sammenhæng med det personlige valg af uddannelse

at give kendskab til uddannelse- og beskæftigelsesmuligheder

at motivere til fortsat uddannelse.

 

Praktikperioden er en uge i efteråret. Eleverne finder selv deres praktikplads, og under praktikperioden skriver eleven dagbog samt udarbejder en mindre rapport om arbejdspladsen.

I perioden besøges alle elever mindst én gang af skolens praktiklærer.

 

Velkommen til Friskolen

Nuuk Internationale Friskole er en friskole med et internationalt fokus. Vores hverdag bærer præg af målsætningen om at få selvstændige og aktive elever, der efterfølgende har mulighed for at begå sig i et internationalt studie- eller arbejdsliv. 

Som friskole tager vi afsæt i den danske friskole-tradition, der bygger på friskolens fem grundlæggende friheder: 

- Idemæssig frihed 

- Pædagogisk frihed 

- Økonomisk frihed 

- Ansættelsesfrihed 

- Elevfrihed 

Skolen overholder desuden “Landstingslov nr. 10 af 15. april 2003 om fri grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.”

Vores pædagogiske frihed gør, vi tillægger begreberne kreativitet og fantasi stor værdi i vores daglige arbejde. Derudover skal undervisningen bidrage til elevens almene dannelse. 

Den økonomiske frihed medfører, vi har mulighed for at prioritere de emner, vi finder mest relevant. Skolens bestyrelse samarbejder med skolens ledelse om at forvalte skolens økonomi. 

Ansættelsesfriheden betyder, vi ansætter de personer, vi vurderer er kompetente til de opgaver, der skal udføres på skolen. Vi lægger naturligvis vægt på, disse personer deler vores idemæssige holdning og pædagogiske grundsyn. 

Elevfriheden gør, det er skolen selv, der bestemmer, hvem der kan være elev på skolen. Alle elever, der ønsker optagelse på NIF skal igennem et optagelsesforløb - se “Skolestart”.

Vi er en skole hvor alle er med til at skabe et miljø, der giver plads til den enkelte i fællesskabet. Vores værdier, fællesskab, tillid, dannelse og ambition vægtes højt i samarbejdet om børnene. 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok